søndag den 1. januar 2012

Årets første dag....

Der er jo ikke den store forskel at spore, på om det er årets sidste eller første dag. Der hvor jeg mest plejer at mærke det er i børnehavens kalendere, hvor vi noterer børnenes fremmøde. I morgen starter vi på en helt frisk, med glatte sider.

2011 har nok mest gjort sig bemærket med at begge børn nu bor så tilpas langt væk, at jeg ikke ser dem hver dag. Ellers er der ikke sket meget på familie fronten. Jeg var jo så uheldig at være ejer af et modermærke, et lille bitte sort et, der var kræft i. Det har da, og gør det endnu, sat tanker igang: hvis nu, hvad nu, hvorfor? Lige nu er der ikke andet at gøre, end at tro på at det var et singel tilfælde.

Arbejdsmæssigt sker der jo hele tiden noget.
2011 var det første år med fællesledelse, for vores samt tre andre kommunale og 2-3 selvejende børnehaver/vuggestue. Det har været indkøringsår, så det er svært at bedømme om det er til det gode eller til det mere hm, hm!


Efter en hyggelig aften i gode venners selvskab, kørte vi i dag en tur til Mulbjergene i Dokkedal, solen tittede frem.
Der var mildt med lidt vind.
 Hunden var i højt humør, i modsætning til hvad hun var omkring midnat.
Udsigt, mod nordøst, ud over strandengene til Kattegat

Udsigt mod øst, ud over Kattegat.

Udsigt, mod vest, ud over Lille Vildmose.

Udsigt mod sydvest, med mosen længst mod højre.
Udsigt mod syd.


Vi måtte lige gennem mosen hjem, svaner og gæs mæskede sig på kartoffelmarkerne.


Svaner.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.