tirsdag den 27. november 2012

Dobbel op

Jeg tror min hjerne er fyldt.......

I morges fandt jeg en pose med 2 pirogger i fryseren, det var da lige til en dejlig madpakke......

Jeg fik fodret høns, kogt æg, lavet te og kigget lidt i et blad, inden jeg skulle ud af døren og på arbejde.
Åh, for pokker madpakke!! Tænkte jeg, og fik hurtigt to skiver rullepølse og ditto spegepølse, samt to grovboller lagt i en madkasse og afsted.................

Da jeg pakkede tasken ud på mit arbejde, opdagede jeg at jeg havde to madpakker med. SUK!!
Men det var da bedre end ingen madpakke.....


Hjemme igen, og efter en kop kaffe, kørte manden i skoven efter juletræer.

Der gik en god timestid, som jeg brugte på at tænke, planlægge og købe lidt julegaver (på nettet). Så kom der nogle som ville købe juletræer, de var ikke helt tilfredse med det lille udvalg der var og de havde ikke lyst til selv at gå i skoven at kigge.
Jeg forsikrede dem om at udvalget blev større i næste uge###### Fjols! jeg tænkte slet ikke over, at manden netop ville komme hjem med flere træer inden for en halv time.....




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.