tirsdag den 21. februar 2012

hvem gav dagen vinger?



Sådan en fridag flyver afsted......

Det var fedt at slukke for vækkeuret i  mobilen, da det gav lyd fra sig i morges kl. 6.00.

Jeg vågnede sent, 8.20, ved ikke hvor længe det er siden jeg har sove til efter otte.

Fik straks dårlig samvittighed, skyndte mig ud til hønsene, de stod og gokkede, men der var stadig foder i deres trug, fra i går. Så det var bare af vane, de stod der.

Hunden fik snoren på, for en kort bemærkning. Vi skulle lige over vejen, så fik hun den af igen.


Vi gik en tur langs vildthegnet ind til Høstemark Skov.



Solen var ved at bryde gennem skyerne, men kom først helt igennem da vi var hjemme igen.




Der var tid til morgenmad, hjemmebagt bolle med ost,  Blue Earl Gry te og et glas appelsinjuice. Men inden skulle jeg lige have min snaps,

Derefter kom jeg lige til at lægge lidt kabale på mobilos. Det er en tidsrøver, så pludselig var klokken ti.

Jeg syndtes jo at jeg skulle være lidt effektiv, så jeg fik repareret tre ting fra reperationsbunken.
Jeg fik sorteret lidt i mine krydderier, og fandt bla. Fiskesennepsmel, fra 1998.

Det har ligget fra min forgængers tid, jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg ikke har smidt det ud for længst. (Vi lavede nyt køkken i 2008, så det er pinligt .
Men nu er det ude.

Der var jo blevet dejligt tørvejr, så et par maskinfulde tøj blev vasket og kom ud på snoren.

Over middag ville jeg egentlig i gang med at sy på de sofapuder jeg startede på i efteråret, men jeg fik fat på gardinstoffet først.

 Så kom den dårlige samvittighed igen.

Det stof har ligget klippet og klar til syning i 1½ år år nu, der blev jeg færdig med gardinerne til stuen og så manglede jeg lige det til soveværelset.

Soveværelset er i mellemtiden blevet til sy/hobby/kontor- rum. Og fungerer fint uden gardin.

Gardiner er i det hele taget ikke noget vi bruger, de hænger der bare. Kun gardinet i det soveværelse vindue, som vender op med vejen, bliver trukket for.
Terrasse døren i samme rum har ikke noget gardin, og får det sikkert aldrig.

Jeg trives bedst med udsyn til verden, også når udsynet er mørke, og der er mørkt på landet! Mørkt, som SORT!









Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.