Gråd og grin

I dag har jeg sagt et sidste farvel til den sidste af min fars brødre. Han blev 83 år og var åndsfrisk til det sidste.

De var 11 søskende, 9 hele og to halvsøskende.
I dag er der kun tre tilbage, tre piger.

En sådan dag er fyldt med skiftende sindsstemninger og gamle minder.

Jeg synes det er så svært at se på når efterladte børn, børnebørn og andre græder, uden selv at blive revet med. Derfor synes jeg at begravelseskaffen bagefter, er en god skik. Du mindes afdøde sammen med familien, der fortælles om sjove minder, vaner og særheder. Du får snakket med de nærmeste pårørende og vist at du deler deres sorg.

Jeg husker fra min fars begravelse, at det varmede meget om hjertet med alle de knus og faste håndtryk, jeg delte med familie og forældres venner.

Nu sidder onkelVerner (og ikke onkel Verner) sammen med min far, på en sky, og drikker en øl eller en kaffepunch.