mandag den 29. december 2014

Juleferie

Det er dejligt at holde ferie, så jeg har haft ferie fra lille juleaften og skal først på arbejde 2.januar. I år valgte jeg bevidst at holde ferie mellem jul og nytår og ikke melde mig som frivillig til at tage ét barn med i en anden institution. ( det gjorde jeg i sommerferie lukke perioden.

Lille juleaftensdag bliver jeg ringet op, at der er fundet blod i den afføringsprøve jeg afleverede til spredningen for tarmcancer.
De havde en tid på Hjørring sygehus d. 29.dec, hvis jeg ville have den.
Jeg takkede nej, syntes det var lidt for langt at kører og det var jo midt i ferien. Jeg bliver enig med den søde dame om at vente til de har en tid i Aalborg.
Tre timer efter ringer hun igen og siger at der er tid i Aalborg d.30.dec.
De har fået et afbud...

Jeg takker ja til tiden, nu har hun jo været så sød at finde tid på Aalborg sygehus.
Vi aftaler at hun sender papirer til mig.

Jeg tænker lidt frem og tilbage..... men bestemmer mig så for at ringe på mit job og snakke med min chef og jeg skal bruge min feriedag åå den undersøgelse eller om jeg ikke har tjenestefri til det.
Det mener hun bestemt ikke jeg har, og hun kender fra andre at det kun tager en time. Det var noget andet hvis det var en indlæggelse.
Og det var da træls for mig at blive ringet op lige op til julen, men det var jo heller ikke sikkert at der var noget.

Jeg skulle aldrig have ringet.... Jeg er heller ikke, næsten, bekymret. Har nemlig haft hæmorider de sidste 30 år, så det er nok bare sådan én der driller. Men jeg følte mig dårligt tåbelig efter den telefon samtale.

I lørdags kom brevet.
Jeg skulle undgå at spise frø og kerner 3-5 dage før undersøgelsen.
DET VAR FRA NU AF...

Måtte lige i brugsen, på vej til julefrokost, efter rugbrød uden kerne.
Og nej tak, jeg skulle ikke lige have et stykke tre kerne brød til leverpostejen :)

Fra kl. 16 i dag må jeg kun indtage flydende kost.
Mellem kl 20 og 21 skal jeg indtage 1 l flydende afføringsmiddel, samt 1/2 l væske yderligere.

Det skal jeg gentage 4 timer før undersøgelsen, altså kl. 5 i morgen tidlig :(

FARVEL FERIE ......

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.