lørdag den 12. november 2011

Julen sig nærmer

Ja jeg synes det er lidt tidligt, som altid, men det er en realitet at der er kommet flere for at købe granbundter i dag.
Vi har ikke skiltet sat op endnu. Men dem som ved at vi plejer at sælge kigger ind alligevel.

Jeg venter stadig på hende som ringede i ugen, at hun gerne ville komme med familien og selv fælde juletræer lørdag formiddag. Nu er klokken snart eftermiddagskaffe tid og hun har ikke været her endnu.

Det kan være hyggeligt med juletræssalg, men det betyder også at mindst én af os er bundet til at være hjemme og i nærheden af huset. Det kan godt føles lidt klaustrofobisk.
Men vi har jo selv valgt!

I aften er der fest i byen, hvor de frivillige i Idræts foreningen er inviteret, som tak for deres indsats i årets løb.
Håber det blivee sjovere og hyggeligere end forventet.


Dagens glædelige begivenhed: Datter fylder 19 år! Utroligt at det er nitten år siden kun kom til verden, den lille solstråle.
Vi skal fejrer hende i morgen, pga. ovenstående fest :(

Datter med et af hendes mange dyr..


Må jeres lørdag blive bedre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.