tirsdag den 3. januar 2012

God samvittighed

På vej hjem fra arbejde, skulle jeg til tandlæge.
Det er jeg ikke bange for, kun bange for at pungen bliver for let efter besøget.

I samme by bor min mor og bonus far, så det var jo oplagt at spørge om de ville give en kop kaffe?!
Det ville de selvfølgelig.
Så udstyret med en buket tulipaner, til deling, en bornholmer pilsner, til patienten og tre kransekagestykker, til fortæring, ankom jeg til adressen og blev modtaget med kaffe og hygge.....

Det var dejligt, at have dem på tomandshånd.
Jeg har ikke været så god til det med lige, at smutte indenom hos dem.

Da min far levede var jeg lidt bedre til det. Men det var hurtig ind og hurtig ud, dengang.....

Jeg synes min bonus far er sød og rar, selvom jeg ikke er kommet så tæt på ham. Og jeg er lykkelig for at han tog initiativet til at opsøge min mor, da hun blev alene, efter min fars alt for tidlige død i 2005.





Jeg har jo ingen nytårsforsætter, andet end det med UFOérne!!!  He, He, men har alligevel lovet mig selv at jeg vil blive flittigere til at kigg indenom hos dem og min svigermor, i det kommende år.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.