onsdag den 23. maj 2012

Jeg er redder....

I et kort øjeblik, mens jeg lukkede høns ud og tømte postkassen, fløj en svale ind i huset. Da jeg kom tilbage kunne jeg hører en underlig hvæsende, skræppende lyd fra stuen.
?? det kunne ikke være hunden, for hun var bag mig.
Inde i stuen mødtes jeg af et grimt syn.
En landsvale kæmpede for at komme fri af en kaktus. Dens ene ben var helt begravet i torne, så den nærmest lå hen over kaktussen.

Jeg synes fugle er smukke og studerer dem gerne. MEN jeg tør ikke rører dem!! De flakser for meget med vingerne.

Jeg fandt en pind og håbede på at jeg kunne lette fuglen fra kaktussen. Men nej! den sad godt fast.

Jeg tog en dyb indånding og tog fat om svalen og fik den hevet fri. Den sad rimelig stille i min hånd, mens jeg fik trukket nåle ud af dens ben/fod.
Den var faktisk rigtig blød at holde om og var dejlig samarbejdes villig.

Efter endt operation, lagde jeg den anden håne over dens hoved og gik udenfor med den. I samme øjeblik jeg slap den, var den på vingerne.

Nu håber jeg bare at den fortæller sine venner at der er en farlig plante i det hus, så der flyver vi ikke ind. men lur mig, det kommer til at ske mange gange endnu, det plejer det jo.




2 kommentarer:

  1. Det samme skete her for nogle dage siden.
    Blot med den forskel at det var en kat, der fik tænderne i den dunede :-( i vindueskarmen.
    Hurtige mig fik tag i katten, åbnet vinduet og åbnet kattens gab i stort set én bevægelse, og væk væk svalen, på egne vinger.
    De ER godt nok frække, sådan at komme helt ind i køkkenet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er så glad for at du også ser hverdagens små episoder som oplevelser, og deler dem.

      Slet