søndag den 8. januar 2012

Tidlig op....

og tidlig i seng, det er sundt for en lille dreng. Men man kan også sige, at det er sundt for en lille pige.

Så jeg er sund i dag!

Jeg skulle møde ind i daglig brugsen kl 7.30, for at lave kaffe til dagens jubilæum.

Daglig brugserne har 20 års jubilæum i dag. Og kunderne blev budt på morgenkaffe og friskbagte rundstykker.

Min morgenkaffe, i går. Hjemmebagt brød og hjemmebrygget revlingebitter og kaffe.

Min mand stødte til, da jeg var færdig i brugsen og vi fulgtes ad til nogle venner, hvor manden har fødselsdag i dag.

Jeg havde lige fundet strygejernet frem (da vi endelig var kommet hjem igen ) og så kom min søster, vi byttede lidt erhvervs erfaring og strikke/patchwork opskrifter. Og drak en lille kande Jasmin te.

Jeg gik til strygejernet igen, og fik strøget nogle viskestykker, så kom datter og svigersøn.

Det var hyggeligt med lidt mere snak, men nu var det meste af dagen næsten gået.

Aftensmaden gik vi lidt let hen over og nu går jeg snart i seng.

En uge med aftenmøde og to kursusdage, samt stadig vandskade i badeværelset, venter forude.

Godnat!!








Ingen kommentarer:

Send en kommentar