mandag den 3. september 2012

Mandag med genbrug

i dag var det stuens tur til en lille overhaling.

Sofabordet, min bror og svigerindes aflagte, fik en tur med sæbespåner.



Potteplanterne fik en tiltrængt omplantning, det har de vist ventet på i flere år.

Jeg har længe været træt af de potter planterne stod i, men har ikke fået mig taget sammen til at finde nogle andre.
Jeg er jo ikke god til at smide ud, så jeg vidste at der stod nogle grønlands urtepotter nede i "Sigurds rum". Dem kunne jeg da godt bruge, de bliver sikkert snart moderne igen ( som om jeg går op i det ).








Midt i det hele, kom min elskede mand ind, ville jeg ikke lige hjælpe? For motorsaven sad fast i et træ og når han skulle vælte træet med traktoren, ville saven ende i søen!
Jo jeg kunne da godt holde saven mens han trak i træet!

På vej ned til søen fik manden den geniale ide´, at jeg kunne styre traktoren, for så kunne jeg lige kører den hjem, stille den ved stendyngen, sænke grabben og slukke motoren. Jeg skulle bare gøre sådan: og så fik jeg en hurtig instruktion.

Jeg har prøvet at være med til at trække et træ i den rigtige retning med traktoren EN gang før og derefter kører den hjem. Men ellers ikke andet. Så jeg prøvede at protesterer, men det hjalp ikke.

DAVID klar til at få læsset sten i grabben.
 Jeg KUNNE!!!
Så ind igen og få sæben af bordet.
Ud igen og læsse sten.
Stenene skal bruges på den anden side af huset, der hvor jeg gravede, sammen med hønsene, i går.

Heldigvis kørte manden selv traktoren derover.

Resten af eftermiddagen gik med at drikke te og gennempløje gamle ugeblade for opskrifter, senere da manden kom hjem efter en lang cykeltur drak vi kaffe.

Mens aftensmaden var i ovnen, 1 time, fik jeg lagt stenene på plads.

Det er godt nok hårdt at holde ferie!!


Efter den noget sene aftensmad kørte vi hjem til svigermor. Nu er hun ved at være sit gamle jeg. Det er skønt! Hun har været på Hjemmet idag, til kaffe, gymnastik, terapi og snak med de andre gamle. Det tror jeg er godt for hende.
Vi aftelte med hende, at vi henter hende, fredag overmiddag, og så kører vi en tur med kaffe kurven. Derefter spiser vi aftensmad hos os. Det bliver hyggeligt!

vi har lovet at det bliver noget med spidskål, hjemmedyrkede naturligvis!


Nu tror jeg dynen og bogen kalder.
Og hvad læser jeg?
Er lige blevet færdig med denne bog. Den er god, filmen er endnu bedre, en sød hverdags historie.

Jeg er også igang med denne serie, synes den er spændende. Ved godt at det er mange år siden serien kom frem, men dengang havde jeg åbenbart ikke lyst til at læse den.

Men jeg har også lige gang i en anden bog, begyndte først på den i aftes, men den tegner til at være god.


Godnat til jer!



2 kommentarer:

  1. Jeg tror, vores mænd ligner lidt hinanden, Gud bedre det!
    "Det kan du sagtens" - og så skal man liiiige udføre de mest umulige opgaver...
    Kender det!

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.